Dansk webshop | Salgssupport på tlf. 71747610 | 365 dages ombytning!

Dag til dag levering!

høvdingebold-med-vandballoner

Høvdingebold med vandballoner

Åh høvdingebold. Det bringer gode minder frem fra idrætstimerne i folkeskolen. Alle elever kan huske denne leg. Det er nok primært blevet spillet i de lavere klassetrins idrætstimer. Men det er en leg, eller decideret holdsport, som kan skabe noget sammenhold i klassen. Det handler om at arbejde sammen og bare have det sjovt. Og det er noget, som os her hos Vandballonen tilskynder.

Vi elsker også at spille høvdingebold, men med et twist. I stedet for bolde, så skal der bruges vandballoner. Høvdingebold med vandballoner!! Det lyder da sjovt! 

høvdingebold med vandballoner
høvdingebold med vandballoner

Hvornår kan man spille det? 

Det kunne være en aktivitet til afslutning på skoleåret, inden eleverne går på sommerferie. Vi kender vist alle til, at lærerne er søde til at frigive timer til lidt sjov og hygge, når sommerferien er opover. Man kan også spille det, når eleverne kommer tilbage fra sommerferie. Det er en god ”velkommen tilbage børn” – og en god måde at skyde det nye skoleår i gang på. 

Hvad skal man bruge: 

  • Baljer med vandballoner 
    • Det er helt op til jer, hvor mange vandballoner I vil bruge
    • Vi anbefaler min. 15 vandballoner per deltager. 
  • Udendørsareal (og måske lidt godt vejr) 
  • Kampklare unger 

Inden spillet

  • Afmærk banen på græsset eller asfalten. 
    • Banen skal være på størrelse med en basketballbane. Banen kan dog laves større eller mindre efter antallet af deltagere. 
  • Fyld vandballonerne
  • Lav to hold – evt. ved at bruge ”førstevælger” og ”andenvælger”. 
  • På hvert hold skal der udnævnes en høvding
  • Opsæt baljer rundt omkring på banen (selvfølgelig ligeligt fordelt til de to hold)
  • De to hold placerer sig på hver sine banehalvdel – lad os kalde dem for krigerne. 
  • Høvdingen stiller sig ned bag modstanderholdets baglinje – las os kalde dette høvdingefeltet. 
  • Og så er I klar til at spille høvdingebold med vandballoner 👍

Vejledende regler 

Reglerne i høvdingebold er enkle og alle kan være med. Der er dog mange variationer af regelsættet for høvdingebold, hvis man spørger rundt i Danmark. Fællesnævneren er, at der er to hold, hvor man skal undgå at blive ramt af de bolde, som kastes af modstanderholdet. I vores version skal man så undgå at blive ramt af vandballonerne.

  • Krigerne skal løbe rundt på sin egen banehalvdel og samle vandballoner. 
  • Man må ikke træde uden for feltet – det er snyd. Der kan evt. inkluderes en straf, hvor en balje med vandballoner afgår til modstanderholdet. 
  • Hvis man bliver ramt, så er man ”død” og skal tilslutte sig sin høvding i høvdingefeltet. Krigeren skal nu hjælpe høvdingen med at kaste vandballoner fra høvdingefeltet.
  • Man kan ikke gribe vandballonerne og sikre sig sin overlevelse, som i det normale høvdingebold. Vandballonerne brister nemlig. Så det handler kun om at ramme modstanderne og undgå at blive ramt.
  • Høvdingen kan ikke skydes, når han/hun opholder sig i høvdingefeltet. Dette gælder også de ”døde” krigere.
  • Når alle krigere er ramt på holdet, så har det modsatte hold vundet.
    • Hvad gør man, hvis man løber tør for vandballoner inden da? Man kan altid udnævne vinderhold baseret på hvor mange krigere, der er “døde”. Så det hold med flest krigere tilbage på banen har vundet.  

Med eller uden quiz 

I kan også udvide legen til at inkludere et quiz-element. Man kan som hold vinde baljer med vandballoner, hvis man kan svare rigtig på nogle spørgsmål. Disse spørgsmål er forberedt af læreren og matcher selvfølgelig klassetrinets kundskaber. Det kan både være lærerige og sjove spørgsmål. Det vigtigste er, at holdet snakker sammen, inden de svarer på spørsmålet.

Eksempler på spørgsmål

  • Hvor mange km lang er den kinesiske mur? Det holder, som kommer tættest på det rigtige svar, vinder en balje med vandballoner.
  • Hvad er hovedstaden i Australien?

Magic Balloons

Da det er en skoleklasse, som skal spille, så skal der også en del (!) vandballoner til, for at legen heller ikke er hurtigt ovre. Ja pyyh, det er mange vandballoner, som skal fyldes, inden legen overhovedet kan gå i gang. Det er her, at vores Magic Balloons kommer ind i billedet.

Med Magic Balloons kan du fylde 111 vandballoner på under 60 sekunder. Vandballonerne er monteret på forhånd på et dysesæt. Så det eneste du skal gøre er, at sætte en hane eller vandslange til, og så fylder de selv op. Nemt og hurtigt. Vi har også lavet en guide, hvor du kan se hvordan de skal fyldes op.

Vi har forskellige pakkeløsninger at vælge imellem, alt efter hvor mange vandballoner, du gerne vil have fat i.

Efter spillet

Husk at rydde op jer. Der vil være mange vandballon-rester rundt omkring. Men med en lærer og 25+ elever, så skal det nok gå hurtigt. Vores vandballoner er bionedbrydelige, men vi anbefaler alligevel oprydning.

Man behøves ikke kun at spille det i skolen 

Man kan selvfølgelig også bruge den her idé – høvdingebold med vandballoner – til træning på fodbold- eller håndboldholdet, og i mange andre henseender. Vores eneste råd er bare, at I gør det udenfor, og når der selvfølgelig er godt vejr. Denne leg er helt sikkert et fedt afbræk for børnene. 

God kamp 😀